mandag den 27. november 2017

Hæklede juletræer i Crocodil stich

Igen i år har jeg hæklet juletræerne fra Yarnfreak, du finder opskriften lige HER. Jeg synes simpelthen de er så søde og så er de super nemme at lave.
Jeg har også i år hæklet dem i Akryl garn fra Bumbo.

Jeg fik en lys ide ;-) og satte en lyskæde inden i det ene af træerne, en af dem jeg havde brugt til mine Julekugler med lys, men jeg syntes egenligt at lysene var for stor og lyste for meget, det var der også en på facebook som gjorde mig opmærksom på, så derfor satte jeg en anden lyskæde på, en hvor lysene sidder som små perler på et stykke ståltråd, det blev helt klart bedre.

Nu skal jeg så bare have lavet mange flere træer i flere forskellige grønne nuancer, lige som sidste år.
I kan se mit indlæg fra sidste år HER og HER




Alt for store lys :-/ 

Den her lyskæde passer bedre synes jeg. 



fredag den 24. november 2017

Julekugler med lys

Jeg længe haft lyst til at hækle nogle julekugler med lys i. Jeg havde noget sølvgran liggende og bestemte mig for at de skulle hækles i det og så købte jeg noget guld garn i Søsterne grene.
Opskrifterne finder i hos cupcakebyme

Jeg har stivet kuglerne med kartoffelmel, men måtte lave det om, da kun to ud af otte kugler var stivede optimalt. Du kan finde vejledningen til at lave kartoffelstivelse HER

1. gang jeg stivede dem, lavede jeg blandingen, lod den køle lidt af ( ikke nok skal jeg hilse og sige ) puttede alle kuglerne deri. Derefter tog jeg dem op og vred dem, pustede en ballon op i hver af dem og lod dem tørre på et håndklæde. Jeg vred dem så åbenbart alt for meget, for de blev ikke stivet lige så meget som jeg gerne ville.

2. gang pustede jeg først en ballon op inde i kuglen og så smurte jeg stivelsen på med hånden, så både det hæklede og ballongen blev dækket. DETTE vil jeg ikke anbefale at man gør, for når det hele er tørret og man springer ballongen, er der stivet kartoffelmels flager mellem hullerne i det færdig hæklede og det ser ikke pænt ud.


Irreterende falger som er svære at fjerne.

Guldgarnet fra søsterne grene er MEGET svært at stive, en af kuglerne har ikke fået nok og jeg overvejer kraftigt at give den en omgang hårlak :-/

Jeg har købt to forskellige slags lyskæder en hvor lysene er på en tynd tråd ( den er købt i kop og kande, men kan også fås i Meny)  det er den kæde som jeg synes er pænest inde i kuglerne, den er nem at fordele rundt i hele kuglen.
 Den anden er købt i Lidl og det er en ledning hvorpå pærene er sat på, pærene har det med at komme ud af hullerne og det er som om ledningen ligger sig på bunden af kuglen, Det er ikke helt så pænt.











Det er den her lyskæde jeg bedst kan lide og som fordeler sig pænt i kuglen. 

Boksen med batterier kan ligge inden i de her kugler, da åbningne i den ene er stor. 








fredag den 10. november 2017

Striber går aldrig af mode

Det tredie og sidste par strømper til fødselsdagsgaven er nu færdig, lavet af restere fra de blå og grønne Arwetta strømper.
De er lavet i fine striber, hver stribe er fem omgange.

Uanset hvor påpasselig jer er med at vende modsat vej hver gang, får jeg altid kludret garnet godt og grundigt ind i hinanden, efter ikke ret mange ongange. Det sker kun når jeg strikker med fire nøgler på en gang, når jeg kun har to nøgler at holde styr på sker det meget sjældent, så min konklusin må så blive at når jeg skal strikke tofarvede strømper, skal jeg strikke en strømpe af gangen og ikke begge på en gang som jeg ellers har for vane.

Jeg synes af overgangen mellem striberne er blevet ret flotte og ikke så nemme at se, ved dog ikke om jeg har strammet garnet lidt for meget :-/ jeg synes det trækker lidt, håber det retter sig efter vask og brug. Jeg har snoet garnet på bagsiden for at få det til at låse.

Strømperne er strikket i Arwetta classic fra Filcolana, 80% merino uld og 20% nylon. På p. 2 og 2½. Der er slået 60 masker op.




total kludder :-/ 







Overgangen strammer lidt synes jeg 

Snoet tråde på bagsiden for at låse og få en pænere overgang. 

søndag den 5. november 2017

Vaskeklude 100% bomuld

Jeg har hæklet to vaskeklude ( har kun billede af den ene, glemte at tage billede af den første jeg lavede inden den røg ud af huset)  i mønsteret grums, det er mit favorit mønster til klude og håndklæder, lige nu.

De er hæklet i 100% bomuld, af nogle rester jeg havde liggende uden banderole.
Kludene måler 20 x 20 cm, jeg slog 40 masker op, startede hver omgang med 1fm og sluttede hver omgang med 1hstgm.

Mønsteret er enkelt, slå et antal masker op som er deleligt med 2.
Hækel skiftevis 1 fm, 1 hstgm. Husk altid at starte omgangen med 1 fm og afslutte den med 1 hstgm.




torsdag den 2. november 2017

2 par strømper

Jeg har strikket to par strømper ( og det 3. er på vej) til min veninde, som skal have dem i fødselsdagsgave.
Hun elsker hjemmestrikkede strømper, som hendes mor altid har strikket til hende. Men nu kan moderen desværre ikke strikke længere, så bliver jeg jo nødt til at tage over.

Begge par er strikket i det skønne Arwetta fra Filcolana. 80% uld  og 20% Nylon. De er strikket på pind 2½ og der er slået 60 masker op til begge par. Str 39.
De er selvfølgeligt strikket på 2 små rundpinde, to strømper på en gang.


Det grønne par er strikket således:
 5 cm rib 2r og 2 vr.
Pind 1: 2 r, 2 vr. omgangen runde
Pind 2: nr. 2 r maske strikkes bag 1. maske, derefter strikkes 1 maske r. ( kryds masken bag ), 2 vr, kryds r.maske bag, fortsættes runden ud.
Pind 3: 2 r og 2 vr. pinden ud
Pind 4: 2 r og 2 vr pinden ud
Pind 5: kryds r masken foran ( nr. 2 maske strikkes r. foran den 1. maske) 2 vr. sådan fortsættes runden ud.
Jeg tror nok det er det som hedder falske snoninger.

Det blå par er strikket således:
 5 cm rib 2r og 2 vr på pind 2,
skift til pind 2½
Pind 1: ret over alle masker
Pind 2: ret over alle masker
Pind 3: 2 r og 2 vr over alle masker
Pind 4: 2 r og 2 vr over alle masker
Pind 5: ret over alle masker
Pind 6: ret over alle masker
Pind 7: 2 vr og 2 r over alle masker
Pind 8 : 2 vr og 2 r over alle masker.
disse 8 pinde gentages til den ønskede længde på skaftet.

Hæl flappen har jeg strikket lidt anderledes end jeg plejer, et hæl som jeg har set inde på FB side og som jeg syntes så pæn ud.
De første  og sidste 4 masker på hver pind strikkes ret. Den første m på hver pind tages løs af, for at lave en pæn kant.
De masker som skal samles op langs hælflappen har jeg hæklet op.
Dette giver en meget pænere og tættere hæl.