fredag den 15. april 2016

Hvad du ønsker skal du få

En af mine kollegaer forelskede sig vildt i mine Anelma´s Flowery socks og ville rigtig gerne have et par i fødselsdagsgave, så selvfølgeligt fik hun det.

I kan finde opskriften HER

Jeg har strikket dem i rast garnet fra mine egne sokker, jeg har dog lavet dem med lidt mindre masker , startede med 4 masker mindre end i opskriften, så de sidder lidt tætter på benene og fødderne.
Garnet er Bingo fra Lana Grossa.

Jeg har afleveret sokkerne i dag og Karen blev vildt glad for dem. Nu er mit stor dilemma bare at alle mine andre kvindelig kollegaer også ønsker sig Anelma´s Flowery socks i fødselsdagsgave.

Anelma´s Flowery socks strikket i rester


søndag den 3. april 2016

Filtet taske

Jeg har endnu engang lavet ændringer til den første Filtet pung, denne gang har jeg lavet den stører, så den kan bruges som taske.
Det var min søster som gerne ville strikke og filte en taske til hendes strikketøj, hun sendte mig billeder af nogle forskellige tasker og spurgte om jeg evt. kendte et sted hun kunne finde opskriften på en taske i stil med dem hun viste mig, et af billederne var den pung jeg havde lavet og jeg lovede at optimere opskriften, så det blev til en taske.

Jeg har strikket tasken i Bumbo FILT, et 100 % uldgarn, strikkefasthed 15 masker og 10 pinde = 10x10 cm. Der er brugt 450 g.

Tasken målte 40x53 cm inden vask og hanken målte ca. 10x170 cm.

Efter vask ved 40 grader i maskinen, sammen med et håndklæde ( mine hoppebolde ligger i Danmark) var målene Bund 20x31 cm, højden 21 cm og hanken ca. 130 cm.

I kan finde opskriften her: Filtet strikket taske Opskriften er ikke blevet test strikket endnu, så hvis der er rettelser til den, eller ting som kan skrives anderledes, så de bliver nemmere at forstå, vil jeg meget gerne have en kommentar fra jer. Opskriften skulle jo gerne ende med at blive perfekt.

Jeg har ikke syet knappen på endnu, skal først lige se om jeg kan få fat på en stor trykknap. Jeg kunne også bare klippe et knaphul, men det synes jeg ikke lige jeg har lyst til, da jeg ikke har sytråd til at sy rundt i kanten med.
Hvis ikke jeg kan få fat på en trykknap her i Paamiut, må det vente til jeg kommer til Danmark, derefter bliver tasken sat til salg i min AmioAmio Butik


Strikket og filtet taske

bagsiden 

Forsiden









set fra siden
Bagsiden

Bunden