torsdag den 25. februar 2016

Buddy har nu fået sin trøje

Jeg lovede jer et billede af Buddy når hans trøje fandt vej fra Grønland til Danmark og nu er den endelig kommet frem, det tog kun en måned.



Buddy i han fine nye hundetrøje.

mandag den 15. februar 2016

Hæklede karklude

Engang imellem har jeg bare brug for et håndarbejde som ikke kræver at jeg tænker særligt meget og så er det jeg enten hækler eller strikker karklude. Den her gang har jeg hæklet.

Jeg købte noget Järbo garn i min lokale Brugseni her i Paamiut, det hedder Korall og er et Flamé bomuldsgarn, et lidt tykt garn som skal strikkes/hækles på pind/nål 5.

Jeg har hæklet på nål 4, ellers synes jeg at det blev for løst.

Det blev til fire forskellige størrelser klude, da jeg prøvede mig lidt frem med maskeantal.
Den første slog jeg 40 masker op og hæklede  skiftevis en række halvstg masker og en række fm, den blev 25  x 25 cm, hvilket jeg synes er for stort, når nu den er så tyk.
Så forsøgte jeg mig med mindre masker og den blev 19 x 19 cm, den blå blev 18 x 18 og den sidste tofarvede blev 22 x 22. De sidste tre klude er hæklede i ren halvstg masker.

Nu skal de vaskes og bruges og så får vi se hvilken jeg bliver mest glad for.




18 x 18 cm 

22x22 cm

18x18 cm

25x25 cm


lørdag den 6. februar 2016

Hæklede og stivede krukker til badeværelset m.m

Jeg har helt glemt at vise jer mine små hæklede krukker  som jeg bruger på badeværelset til opbevaring af ting og sager.
Jeg har ind til nu lavet fem, men skal have lavet nogle flere.
Jeg er ved at forsøge at lave en oval, det tager lidt tid for jeg er samtidig ved at skrive ned hvordan jeg gør, så der kommer en opskrift på et eller andet tidspunkt, jeg har nemlig ikke  kunne finde en opskrift på en oval krukke.

Til de krukker jeg har lavet, er jeg ikke gået efter nogen bestemt opskrift, jeg har bare taget ud til jeg synes bunden var stor nok og så har jeg hæklet rundt og rundt til jeg synes den var høj nok.
Jeg har skiftet mellem at hækle i forreste og bagerste maskeled, eller hæklet igennem begge maskeled, det har givet en god effekt synes jeg.

Jeg synes krukkerne var for bløde, selv om jeg har hæklet dem med en nål som var et nummer mindre end det anbefalede, så derfor stivede jeg dem med kartoffel mel, hvordan man gør det kan I læse hos Cupcake By Me

Inden stivning med kartoffelmel

Inden stivning med kartoffelmel

Efter stivning med kartoffelmel

Efter

Efter

Efter

Efter