tirsdag den 23. juni 2015

Dagens høst i genbrug.

Jeg kan ikke sige det nok gange, men jeg elsker genbrug og efter idag er mit kærlighedsforhold ikke blevet mindre.

Jeg har fået  50 assorterede lynlåse, de måler fra 12 cm til 75 cm, der i blandt en dobbeltvejs for 200 kr. og diverse pipingbånd,  blonde kantbånd og elastik til 50 kr. det er da mega billigt.







søndag den 21. juni 2015

Sommer top

Da jeg var ved at sortere mit stof, fandt jeg en pose med stof, foldeelastik og mønster til en top til min datter, Puha den pose har været gemt væk i mange år, for tror det er ved at være 7 måske 8 år siden hun flyttede hjemmefra. Nå men bedre sent end aldrig, nu er toppen syet og hvis den ikke er hendes stil længere, finder jeg nok en anden som kan bruge den.

Det er første gang jeg har syet foldeelastik på og det var da heller ikke helt uden problemer, Jeg havde ikke lige tænkt på at elastikken skulle være mindre end hals udskæringen, så den ville falde pænt til, så måtte lige pille op og sy på en ekstra gang. Jeg ved ikke helt om jeg er tilfreds med resultatet, men det bliver ikke lavet om en gang til.

Det er også første gang jeg har syet med dobbelt-nål, det resultat er jeg så til gengæld tilfreds med.

Jeg har ingen ide om, hvor jeg har købt stof og mønster.
Stoffet er glat og har en blank overflade, vil tro det er lycra, men er ikke helt sikker.








Første forsøg med foldeelastik


Foldeelastik efter andet forsøg





lørdag den 20. juni 2015

Armbånd hæklet i lædersnor

Jeg har tyv stjålet ideen til dette armbånd hos DOT, med tilladelse fra hende der har fået ideen i første omgang.

Læder-snoren er købt hos Tiger, den er 1 mm tyk og jeg har brugt 12 måske 13 meter. Armbåndet er hæklet i fm, på nål 2,5.

Det er lidt hårdt at hækle i læder-snor, da den er lidt stiv. Men ved at holde på hæklenålen med "møj" grebet, blev det lidt mere skånsom for fingrene. Jeg vil forsøge at finde noget lidt mere blødt læder til det næste armbånd.






Grøn er håbets farve.

Jeg havde det skønne, grønne, bløde, tynde bomulds garn liggende. Garnet er fra Grønhøj garn og hedder Blød bomuld 100 % cotton 4/2 Nr.8, et skønt skønt blødt garn, med en løbelængde på 100 g = 340 m. Strikkefasteheden er 28 m = 10 cm på nål 2½ - 3.

Dette skønne garn har jeg forvandlet til endnu en taske, hæklet efter opskriften i alt om håndarbejde Ingelise nr. 6 2002. Denne taske er helt anderledes end den første, som i kan læse om og se HER , den er tynder og finere.

Jeg har brugt en nøgle af 100 g til tasken.

Tasken skal med på begagerums marked, så håber jeg en eller anden bliver lige så forelsket i den som jeg er.












fredag den 19. juni 2015

Skøn hæklet taske

Jeg sad en dag og bladrede i nogle gamle alt om håndarbejde Ingelise blade, for at finde et kjolemønster, men fandt i stedet en opskrift på en skøn hæklet taske, som jeg ville hækle.

Garnet jeg valgte dertil var  noget lyserødt tykt bomuld, købt i Aldi, løbelængde: 105 m/100 g, strikkefasthed: 21 m og 18 p = 10 x 10 cm på pind 5. hvilket var noget tykkere end det garn de havde brugt i opskriften, men det var jo bare et spørgsmål om at slå det mindre masker op og noget lilla Muskat fra Drops, der er brugt to nøgler lyserød ( et nøgle = 100g) og 2 nøgler Muskat ( hæklet med dobbelt-tråd)

Jeg gik igang, hæklede først en hækleprøve for at regne ud hvor mange masker jeg skulle bruge for at få en taske på ca. 22 cm bred. Gik derefter igang med at hækle og kunne bare ikke få det til at blive ordentligt lige og glat, det buede helt vildt efter 3. omgang, som om der var for mange masker efter denne omgang. Jeg talte og talte, trævlede op, hæklede, samme problem, trævlede op igen, dette gjorde jeg nok 5 - 6 gange inden jeg opgav og gik i seng.

Dagen efter tog jeg opskriften med på arbejde, for at få hjælp af mine skønne kollegaer, men de kunne heller ikke se at jeg skulle have regnet forkert ud. Da jeg kom hjem, prøvede jeg en gang til i et andet garn med det oprindelige antal masker og det begyndte også at bue helt vildt efter 3 omgang. Jeg var grædefærdig og på nippe til at give helt op. Men ville dog lige læse opskriften igen, denne gang ekstra grundigt og så fandt jeg fejlen, den opstod i 2 række, hvor jeg havde lavet en stangmaske i stedet for tre stangmasker.

Men nu er tasken færdig, den var hurtig at lave, blev lavet på en aften, samtidig med at jeg så valg.

Målene på tasken er: Bredde 26 cm. Højde 34 cm og hanken er: 115 cm. Den er hæklet sammen og hanken er hæklet på.

Opskriften er fra alt om håndarbejde, Ingelise nr. 6 juni 2002












tirsdag den 16. juni 2015

Pyha en hård omgang.

Jeg var med i en strømpe nytårs CAL, fordi der var en masse, for mig, nye teknikker, strømperne skulle strikke fra tå til skaft, på to små rundpinde og opskriften var på Engelsk. Smart blev jeg enig med mig selv om, så var begge strømper jo færdig på en gang.

Men pyha jeg synes det er bøvlet at strikke på to rundpinde, så kan jeg meget hurtigere få strikket et par strømper på fem pinde, det var også svært at beregne hvornår jeg skulle stoppe med at strikke foden og betynde at  lave hælen, så de er blevet lidt for lange, passer nok bedst en str. 40/41, jeg bruger selv str. 39. Ja ja jeg kunne jo bare have pillet op igen, men nej det gad jeg ikke, da der er et flettemønster oven på foden.

Hælen er jeg heller ikke helt tilfreds med, den plejer jeg at lave pænere, men læste opskriften lidt forkert og derfor blev den som den blev.

Men strømperne er færdige nu, jeg overvejede at sælge dem, men er blevet enig med mig selv om at beholde dem, kan jo håbe på de kryber lidt i vask. Jeg har nu fået afprøvet den teknik og besluttet at de næste strømer jeg strikker, bliver på gammeldags facon, med fem pinde, det er nu det der passer mig bedst.

Grunden til at jeg vil beholde strømperne selv er at jeg er vil med flet-mønsteret.

Jeg har også hermed fået endnu en UFO færdig, det er der jo også en kæmpe fornøjelse i.

Hvis du har lyst og mod til at strikke strømperne kan du købe opskriften HER

Garn: 2 nøgler strømpegarn fra Aldi.












mandag den 15. juni 2015

Ændring af eksisterende opskrift

Jeg har haft min Filtet pung med på arbejde og en kollega til mig ville gerne lave en selv, dog ville hun gerne have den uden spidserne og med lynlås i stedet, så måtte jeg jo ligge mit hoved i blød og prøve at finde ud af hvordan det kunne lade sig gøre. Det måtte jo være noget med at starte med lidt mindre masker og så tage langsomt ud i den ene siden.

Jeg synes selv at resultatet er blevet ret godt  og Rikke var også meget tilfreds med det, lige det hun havde tænkt. I kan finde opskriften på den  redigerende pung Her Den originale opskrift kan i finde HER

Jeg har her i weekenden lavet to med lynlås, en stor med trykknap og en lille med trykknap, disse håber jeg på at få solgt når jeg skal på et mini begagerums-marked sammen med en veninde om et par weekender. Hvis de ikke bliver solgt der, sætter jeg dem til salg på Amioamio.

Til de lilla har jeg brugt uldgarn fra Netto, 50 g = 92 meter. 20 m og 28 p = 10 x 10 cm på pind 4, til den lille pung har jeg brugt Soyagarn fra Netto.

Målene står under billederne.


Inden sammen syningen

Inden filtning

Efter filtning, inden montering.

18 x 12 cm


10 x 11 cm



16 x 12 cm