søndag den 12. marts 2017

En kjole jeg ikke kan komme ud af igen

Jeg har syet den her kjole for to år siden.
Jeg havde længe været forelsket i mønsteret og var overbevist om at den passede godt til min krop, jeg fandt det perfekte stof i Stof2000. Et stof med lidt stretch i.

Kjolen skulle egentligt laves i noget uld stof uden stretch og med lynlås i ryggen, da jeg havde købt stof med stretch og efter at havde rådført mig med ekspedienten i Stof2000, valgte jeg at droppe lynlåsen, det viste sig så at være en meget meget dårlig beslutning. Jeg kunne lige krænge mig ned i kjolen, men var nær aldrig kommet ud af den igen, jeg stod der med kjolen halvt på og halvt af og var ganske enkelt ved at gå i panik, for  jeg var helt alene i huset.
Siden har kjolen lagt og skammet sig i en af kasserne med stof.

I dag var jeg ved at  finde for til en nederdel jeg vil sy, en nederdel i sælskind og så stødte jeg lige pludselig på kjolen. Jeg har nu hængt den på min gine, set lidt på den og været i tænke boks. Jeg har skrevet på Signe Eriksens facebook side, for at få et råd om hvor jeg skulle sætte lynlåsen i.
Så nu skal jeg have fundet en lynlås der passer og så skal der en lynlås i siden.

Jeg krydser så meget fingre for at kjolen så ikke viser sig at være for stram over min mave,  kan nemlig ikke lige huske om jeg har taget et par kilo på siden jeg syede den. Men det vil vise sig.
Jeg håber at jeg snart kan vise jer et billede, hvor jeg selv har kjolen på :-)

Mønsteret er fra bladet Burda Plus E/V 2014, model nr. 406B i str. 46.

Hvis kjolen er for lille over mave og barm, bliver den sat til salg i min Etsy butik og på min Facebook side.










mandag den 6. marts 2017

Gravning af snehare skind.

Jeg har været så heldig af  få et snehare skind, som jeg har forsøgt at garve. Jeg viste at jeg skulle bruge Alun for at garve det, men jeg viste ikke helt hvordan jeg ellers skulle gøre, så jeg tjekkede Youtube ud for at se om der skulle være hjælp at hente der, og det var der sørme. Jeg har brugt DEN HER VIDEO som hjælp, jeg nøjedes med at lave 5 liter vand, da jeg jo kun havde et skind.

Jeg har nu fået fuld forståelse for hvorfor kanin haler er så dyre, det er da mega svært at få den sidste halestump ud, uden at ødelægge halen af. Det lykkedes heller ikke for mig, men måske næste gang, jeg fik skåret lidt forkert, så der røg en masse hår af.

Det var også mega svært at skrabe skindet fri for sener, hindet og kødrester, jeg fik rykket hul flere steder.

Mit skind har nu lagt i væsken i en uge og det var så idag at jeg skulle vaske, tørre og strække det, men ikke alt man laver lykkes og det her projekt må siges at mislykkes i den grad... jeg kan lige så fint rykke alle hårene af huden og DET er jo ikke lige meningen... så der er ikke andet at gøre end at smide det væk desværre, men jeg har ikke opgivet selv at garve et eller andet skind, så jeg må se om jeg kan få fat i endnu en snehare eller måske endda et sælskind, det kunne være fedt at prøve, nu hvor jeg  har fået forærende en Ulo og et stort tykt brat, til at skrabe skindet på.
Jeg har også lånt en anordning, en pind med et stykke metal i toppen, til at strække og blødgøre skindet på, så helt klart, jeg skal have fat i et nyt skind og prøve igen,





hale med rest af knogler,




Pind til at strække og blødgøre skindet på, man sætter foden på den nederste pind.

Skindet strækkes og køres hen over metalstykket

Min nye Ulo






mandag den 13. februar 2017

Et par manddige strømper, til en herlig ung knægt.

Engang imellem skal man altså passe på hvad man siger og man bliver nødt til at tage konsekvensen af det man har sagt.

Jeg var i Brugseni i mandags, de havde strømpegarn på tilbud, ikke fordi jeg mangler, men de havde lige en masse lyserøde nøgler, som jeg faktisk ikke havde nogle af hjemme. Så jeg proppede fem nøgler i indkøbsvognen, sammen med tre stk. sælskind. På vej til kassen møder jeg nabo knægten, tror han er omkring 8-9 år, en skøn charmerende og bram fri knægt. For at drille ham siger jeg : se hvad jeg har købt, lyserød strømpegarn til nye strømper til dig. Knægten lyser op, ser på mig og siger: Det er en meget mandig farve. Blev jeg lige lidt mundlam ? ja det gjorde jeg.
To dag senere mødte jeg knægten, han ser på mig med hans charmerende smil og spørger til de der lyserøde strømper jeg har lovet ham.

Der var ingen vej uden om, jeg måtte vide hvilken størrelse sko han brugte og så hjem og igang med at strikke strømper til ham.

Strømperne er str. 33, strikket på pind 2 og 2½, jeg har slået 54 masker op. Garnet er Lane Cervinia Tollegno, 70 % uld og 30% Polyamid, fra Coop. Løbelængde 150 m / 50 g. Stikkefasthed 28 m 0 10 cm.

Nu skal strømperne bare afleveres, er spændt på hvad han siger og er meget spændt på om jeg også skal til at strikke et par til hans storesøster.








onsdag den 8. februar 2017

Resten af barselsgaven

Resten af barselsgaven er nu færdig, et par Crocodile stitch, jeg har købt mønsteret for flere år siden på Ravelry og har brugt det rigtig mange gange, opskriften er på engelsk, men nem at gå til med masser af billeder. Når man først får knækket koden til de der skæl, så er det bare super nemt.

Skoene er hæklet i Mayflower Cotton 8, på nål 2,5. Det er en størrelse 0-6 mdr. foden er 8,5 cm lang.

Jeg havde dem med på arbejde for at vise dem til mine kollegaer, vores sundhedsplejerske bestilte straks et par til hendes kommende barnebarn, i samme farver som dem her. Jeg skal bare lige have lavet et par strømper til min nabos søn.













mandag den 6. februar 2017

Barselsgave

Min skønne kollega Karen er rejst til Danmark med hendes familie, men  vi har stadig kontakt. Karen er blevet bedstemor og selvfølgeligt skal hun da have en gave til det første barnebarn, så har jeg også en god undskyldning for at lave noget babytøj.

Jeg har strikket  Buksedragt fra Hendes Verden, jeg har ikke strikket den i uld som der står i opskriften, men i Mayflower cotton 8, det synes jeg er mere baby venligt, det kan nemmere vaskes. Jeg har lavet en str. 3 måneder, da det jo tager lidt tid inden den når frem til DK, så heller lidt for stor end den er for lille når den når frem.

Den er strikket frem og tilbage på rundpinde og syet sammen bagefter. Jeg har strikket begge ben på en gang samt strikket for- og bagstykkerne ligeledes på en gang, jeg er nemlig altid lidt i tvivl om jeg måler helt korrekt, så stykkerne bliver lige høje, det gør de når jeg laver dem på samme tid. Det kræver selvfølgeligt at man enten har mange nøgler af samme farve eller at man deler de nøgler man har op i flere nøgler.

De skønne knapper har jeg købt af en inde i gruppen Knapper, knapper, knapper på facebook.

Nu vil jeg igang med at hækle et par Crocodile stitch støvler i samme garn og farver.
dem får i af se i et andet indlæg.







Bukserne er lidt højere bagpå, så der er plads til en blenumse